Her i aftes tog jeg min iPhone med på mine chinchillaers løbetur. Det er nemlig oftest sådan, at de altid gør noget sjovt når man ikke har kamera med, og i dag da jeg havde det med, gjorde de intet ud over det sædvanlige. Sofus sad endda og småsov det meste af tiden. Ikke desto mindre. er de jo altid søde at se på, så naturligvis skulle der tages nogle billeder alligevel. Sofus ser noget "pillet" ud, da Muffe har været lidt for grundig med at nusse ham.

Jeg er jo en af de personer der mener, at julen kun varer i december måned, og får det helt dårligt over de butikker der sælger jule-tam-tam og spiller julemusik allerede i september. 
Dog fandt jeg alligevel en lille julepynts ting her i oktober, som jeg først synes var usmagelig men senere slet ikke kunne stå for. Det er en så fjollet og sød ide: syltede nissenumser. 

OBS: Jeg har siden lavet tre videoer, der viser jer hvordan nissenumserne laves. I kan se dem her!

Tidligt i går gik turen mod Frederiksund for mit vedkommende, da jeg skulle på kursus med mit arbejdsteam i kropssprog. Vi skulle overnatte på en moderniseret bondegård - noget jeg må indrømme, at jeg ikke så frem imod. Der havde gået rygter om sovesal og køjesenge, men til min store glæde var der enkeltværelser til alle. Jeg har aldrig brudt mig om at sove fremmede steder, men især ikke med folk jeg ikke kender så godt. Det bliver nok for intimt for mig, at skulle sove sammen med folk jeg ellers kun kender fra arbejdsrelaterede sammenhænge. Men vi havde nogle enormt hyggelige dage med et spændende foredrag omkring kropssprog, gode faglige diskussioner og ikke mindst et morsomt indslag i form af et spil kaldet Cranium. Det blev ikke til meget søvn, grundet at jeg sover let og ikke kunne falde i søvn, men det gjorde ikke så meget, da vi allerede "fik fri" kl. 13. Så følte jeg mig jo pludseligt priviligeret, i stedet for at skulle have en lang vagt, som jeg ellers plejer om fredagen.

I anledningen af min fødselsdag i dag, skal Johan og jeg hjem til mine forældre for at fejre mig. Jeg blev spurgt hvad jeg aller helst ville have at spise, og svaret kom prompte: Sushi! Da mine forældre og Johan ikke spiser sushi, køber vi mad fra Ta-Ke i Lyngby, så alle kan få noget de kan li'. 
Man er vel blevet voksen, når noget af det man ser frem til på sin fødselsdag er maden, og ikke kun gaverne og det hyggelige selskab. Ellers er man bare rigtig, rigtig glad for sushi!

Ja, det blev en lidt alternativ overskrift, må jeg indrømme. Den kommer sig af, at jeg snart skal til at træffe et valg. Vores julefrokost i år på arbejdet kommer til at have temaet "Western", så nu skal jeg vælge imellem indianer eller cowgirl kostume - og nej, det er ikke en mulighed ikke at komme udklædt. Jeg hælder nok mest selv til indianer indtil videre, men er meget i tvivl. Det bliver ikke kostumerne herunder, men nok inspireret deraf. Det er hér I og min internetafstemning kommer kommer ind i billedet. Hvad skal jeg dog vælge at klæde mig ud som?

Jeg har talt med en del af jer omkring introen til Live fra Bremen - et live sketch show på TV2 der bliver sendt hver fredag. Flere af os synes godt om introsangen, men har ikke kunne finde ud af hvem der har lavet den. Mysteriet er nu løst, hvis I ikke allerede selv har fundet ud af det. Bandet hedder noget så originalt som "The JAM band" og sangen hedder "Kill me on a Friday". Hvis I vil downloade sangen kan I gøre det på dette link, ellers kan I lytte til sangen hér!

I anledningen af halloween så jeg det som en oplagt aktivitet i bofællesskabet, at skulle lave græskar-lanterner med ansigter. Jeg havde aldrig prøvet det før, så jeg opdagede hurtigt, at det måske var en smugle for ambitiøst for de borgere der skulle deltage. Det var dog hyggeligt ikke desto mindre!
Normalt er jeg imod at skulle integrere amerikanske traditioner og højtider i min hverdag, men jeg må da indrømme at det fangede mig lidt, da jeg først var kommet i gang. Men der er selvfølgelig også et stykke vej fra det at lave en aktivitet på arbejdet, til selv at begynde at pynte op derhjemme.

Bare en lille nyhed der har glædet mig meget: Johans mor og hendes mand har besluttet at beholde lille Balto. Det betyder, at jeg kommer til at gense ham til jul, hvor han jo åbenlyst har vokset betydeligt meget, siden jeg så ham blive født i sommers. Så jeg ser meget frem imod at se ham igen - og alle de andre selvfølgelig! Jeg synes også lige at I skal se et par nye billeder af den lille charmetrold.

ARGH! I dag modtog jeg mit Nem ID kort, hvilket betyder at jeg nu skal benytte det hver gang jeg logger på min netbank, skal ind på min skattemappe eller andet. Ja, det er da smart, men hvorfor et papirskort med uoverskueligt mange koder på? Johan har en lille plastik-dimmer, som ved aktivering giver dig en kode der er gyldig de næste 10 sekunder. Skriver du forkert, eller når du ikke at skrive koden ind, trykker du bare igen og får en ny. Voilà! Det er da lidt af en fedterøvsløsning at sende alle danskere et stykke papir til samme formål, men vi skal selvfølgelig spare i disse tider...
Forøvrigt var Nem ID ikke spor nemt at komme i gang med på min netbank. Selv efter at have læst alle vejledninger på deres hjemmeside, genlæst det brev jeg fik med posten 50 gange, set en vejledende video og sukket højlydt, kunne jeg stadig ikke få det til at fungere. Til sidst opgav jeg, og forsøgte at logge ind på min netbank som jeg plejede, til trods for at brevet siger, at jeg efter brevets modtagelse kun skal bruge Nem ID. Heldigvis for mit blodtryks skyld, kunne jeg derefter oprette en adgangskode m.m. til "Nem" ID.
Jeg anser mig selv som værende rimelig teknisk, men efter de problemer jeg havde, siger jeg bare "God arbejdslyst!" til alle medarbejdere på Nem IDs hjælpe-hotline!

En modig mand i Sydafrika ved navn Kevin Richardson, lever en lidt anderledes tilværelse end de fleste af os. Han bor nemlig i et naturreservat omringet af vilde løver! Af samme årsag ønsker manden at gå under navnet "Lord of the Lions", som I vist godt kan se grunden til, når I ser på billederne herunder...