Lige uden for vores køkkenvindue står et træ, som vist er en kombination af to træer. Ellers kan jeg i hvert fald ikke forstå hvorfor det har to forskellige slags blomster. Uanset hvad, er det smukt! Så smukt, at jeg blev inspireret af dets farver. Flotte hvide og pinke blomster, der står i kontrast til den blå himmel, når man ser på det nede fra. Den farvesammensætning måtte jeg også bruge i en sammenhæng.
Picture
Produktet der kom ud af det, har dog ingenting med blomster at gøre. Til gengæld forsøgte jeg at bevare lidt af romantikken, ved at have hjerter på værket, som jeg har valgt at kalde "HeartMuncher". En simpel lille kreation lavet udelukkende med Posca-tuscher på kvadratisk lærred (10x10 cm.) - og to filthjerter og lidt tråd. Selvom billeder måske ser perverst ud, har jeg forsøgt at illustrere, at vi alle har brug for kærlighed for at leve. Så budskabet er så simpelt som illustrationen selv!
Picture
 
 
Da jeg skulle gøre rent i chinchilla buret, lagde jeg mærke til Muffe, som sad øverst i buret. Først med ventre bagben og forpote på træhylden - og højre bagben og forpote på trådnettet i buret. Der er rigtig mange steder i buret, hvor man kan placere sig som chinchilla. Muffe skal dog altid sidde på den mindst komfortable måde, men af hvilken grundt ved jeg ikke. Jeg skyndte mig at hente min iPhone, som er lidt lettere at fotografere med inde i buret, end det tunge skyts, som jeg kalder mit Canon spejlrefleks kamera. Min rumsteren i buret resulterede dog i, at Muffe flyttede sig - men ikke til en mindre akavet stilling, må jeg sige. 
Picture
Til sidst fik jeg desværre vækket ham helt. Men så kunne han jo ligeså godt posere lidt, så originalen med telefonen kunne få nogle billeder i kassen, og derefter lade ham være i fred - og det gjorde hun så!
Picture
Picture
 
 
Picture
 

BØH!

29/04/2011

0 Comments

 
For noget tid siden lavede vi gipsmasker i krea-klubben på mit arbejde. En af borgerne ønskede sig, at hans maske kunne ligne Frankenstein, i stedet for bare at være en gengivelse af hans ansigt. Masken fik lidt rynker i panden, tunge øjenbryn, godt med poser under øjnene, en stor næse og hage og en udtryksløs mund. Det var sådan jeg havde husket Frankenstein. Efter at have søgt på internettet, kunne jeg dog se, at det ikke var alle ansigtstræk, der var korrekt genkaldt. 
Borgeren er dog ligeglad. Han har nu malet sin maske, og er lykkelig over resultatet. Nu mangler vi bare at fastsætte to store skruer (lavet af sølvmalede vinpropper med flade magneter for enden) i tindingerne, og måske få malet lidt detaljer på masken. 
Picture
Picture
 
 
Nu kan min bil også få lov til at mærke, at foråret er kommet. Jeg var nemlig på værkstedet i morges, for at få sat sommer-tøflerne på, og lagt de andre i vinterhi. Imens jeg ventede, testede jeg en ny app til min iPhone, der skulle tage billeder i panorama format, men jeg ved nu ikke helt hvor meget panorama der er over billedet her. Det ligner mest af alt bare et normalt billede - der er beskåret. Det kan jeg nu gøre helt selv, så ellers tak.
Picture
 
 
Ikke engang min egen kæreste kunne se at der var sket en forandring, men det er der, ikke desto mindre. Jeg har nemlig skiftet det smykke jeg havde i næsen ud med en nyere model. Mange der har en næsefløjspiercing bruger smykker der ligner en lille krog. Dem som er indehavere af en sådan, ved hvad jeg mener. Det er dog ikke noget jeg kan anbefale, da smykket så let falder ud, og føles irriterende inde i næsen. Derfor bruger jeg altid en labret, som er et smykke man normalt benytter til læbepiercinger. Grundet dens lille plade for enden af smykket, er man garanteret at det aldrig falder ud, og det mærkes slet ikke, at man har et smykke i. 
Picture
Her er så det nye smykke, som varmt kan anbefales til andre med punkterede næser.
Picture
En anden lille forskel er, at jeg nu har reduceret min vægt med 6½ kilo. Så til trods for, at min vægt er lidt yoyo-inspireret, går det trods alt ned af bakke, når man ser på det store hele. Jeg synes, at det har været lidt svært på det sidste, da jeg har været lidt idéforladt med hensyn til nye aftensmads retter. Det bliver meget let til hakkede grøntsager på en pande, hvilket efter 5 uger ikke er særligt ophidsende. Jeg må lure lidt rundt på nettet, for at finde inspiration. Nu når sommeren så småt er ved at melde sin ankomst, bliver det, for mig, også meget mere tiltalende at spise salat og andet frisk grønt. 
 
 
Picture
 

Blankt

26/04/2011

0 Comments

 
Ja, nu er jeg kommet på et af mine små skøre påfund igen. Det ser ikke ud af meget endnu, men forhåbentlig kan jeg få skabt noget, som kommer til at ligne den idé jeg har i hovedet, så godt som muligt. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kommer der måske noget andet spændende ud af det. 
"Krea-Lea" skal i hvert hygge sig lidt med færdiggørelsen af mini-projektet!
Picture
 
 
Jeg fik i går en sms, der åbenlyst skulle have været til en Thomas. Normalt ville jeg ikke have svaret, men bare tænkt for mig selv, at personen nok skulle finde ud af, at de havde sendt den til en forkert person. Jeg viste mig dog fra min medmenneskelige side, og svarede afsenderen... 
Picture
Det er da hyggeligt, at en lille besked fra et fremmet menneske kan lune lidt, og give en et smil på læben. Det handler jo om at sætte pris på de små ting i livet, ikke sandt?
 
 
Her til aften var jeg ikke rigtig sulten. Det skyldes nok den længerevarende påskefrokost hos mine forældre. Lidt skulle der dog i maven, så jeg blendede mig en smoothie. En let en af slagsen.
  • 2 dl. friskpresset juice (mængden justeres efter den ønskede konsistens)
  • 1 banan brækket eller skåret i bidder
  • 1 håndfuld frosne jordbær (igen justeres der efter ønsket konsistens) 
Picture
 

Leas lirumlarum